Indbrud i kælderen
Vigtig meddelelse!!
Vi har desværre haft indbrud kl. 01:17 søndag den 11. februar i et kælderrum, hvor der er stjålet 2 dyre racercykler.
Politiet har været her og gjort deres arbejde og har gennemset vores videoovervågning.
Videoovervågningen viser at hoveddøren til opgang C bliver lirket op med en skruetrækker, hvorefter 2 personer går ned til vores kælderrum og tager billeder oppe ved gitteret af hvert kælderrum for at se hvad der er i rummet.
En tredje person holder klar oppe for enden af nedkørslen til p-kælderen med en ladcykel, hvorpå man læsser de 2 stjålne cykler.
Gerningsmændene var godt maskeret, så det kun er øjnene man kan se.
Vi får nu repareret dørlåsen til opgang C samt bestiller en bredere skinne til alle hoveddøre så en skruetrækker ikke alene kan bruges til at lirke dørlåsen op.
Vi henstiller alle beboere til at sikre deres kælderrum med en plade bag gitteret samt en sikret bøjle over hængelåsen som flere beboere har.
Venligst sørg for ikke at have kostbare ting stående i jeres kælderrum, for jeres egen skyld.
Husk venligst at alle døre er forsvarligt låst ud til – da vi konstaterede at døren ud mod Regionerne ikke var låst.
Venlig hilsen
Formanden