Bus 27 kører igen til Oslo Plads

Nu er vejarbejdet ved Oslo Plads tilendebragt og Movia har i dag 2. november testet en nykonstrueret U-vending ved Kristianiagade/Stockholmsgade, så man undgår besværet med at skulle rundt via sidegaderne. 
Testen gik rigtig godt, så fra torsdag, den 4. november sløjfes "Sløjfen" igen som endestation og i stedet køres helt frem til Oslo Plads - tæt på Metro/S-tog/regionaltog og øvrige busser.
Det burde føre til at langt flere vil benytte bussen, som har kørt megen tomgang.
Del gerne denne gode nyhed med din nabo.
 
Bestyrelsen