Kulturarrangement 1. oktober 2021 - arrangeret af Sdr. Frihavnsudvalget

I lighed med tidligere år har Sdr. Frihavnsudvalget igen i år taget initiativ til et kulturarrangement.
 

Guidet tur fra Toldboden til "Jutlandia".
 

Den 1. oktober kl.16:30 vil arrangementet bestå i en gåtur med start fra Toldboden ved de 2 små pavilloner til mindesmærket for ”Jutlandia”, hvor øen ”Langelinie” begynder – ved siden af Isbjørnen, og hvor restauranten ”RIVA” ligger.
 

Turen bliver guidet af Charlotte Tamm og Michael Elkiær Andersen, Langelinie Allé 25 A, st. th., og vi vil fortælle løst og fast om de forskellige monumenter og skulpturer, som vi møder undervejs.

Såfremt det ønskes, og tid og vejrlig tillader det, kan turen indbefatte Dahlerups Plads med Bjørn Nørgaards skulpturer. Dette vil forlænge turen med ca. 30 minutter.
 

Der er er reserveret plads til 40 personer på RIVA med en på forhånd fastlagt middag med 2 valgmuligheder: Steak Frites til 199 kr. eller Grillet Helleflynder til 229 kr. Drikkevarer er ikke inkluderet og således efter eget valg og betaling på stedet. Deltagelse i middagen er naturligvis ikke obligatorisk. Middagen serveres kl.18:00. Køkkenet har oplyst dette tidspunkt som det seneste ved større bestillinger.
 

Middagen bestilles og betales på forhånd, og det sker via undertegnede ved indbetaling til reg. nr. 0274, konto nr. 3102 122755 med tydelig angivelse af indbetalerens navn og deltagerantal samt middagsønske. 

Betalingen kan også ske ved MobilePay på tlf.nr. 2074 7085.

Tilmelding og også betaling for de i middagen deltagende skal ske senest mandag den 20. september 2021, og tilmelding i øvrigt bede ske pr. e-mail: mikeand@outlook.dkeller pr. SMS.

Med venlig hilsen

Charlotte Tamm og Michael Elkiær Andersen

E-mail: mikeand@outlook.dk

Tel: 2074 7085